< Tilbage till nyheder

NYHED Krenkerup Ur-Pilsner

Sådan beskriver Krenkerup sig selv


VI BRYGGER PÅ 
REINHEITSGEBOT

- rene råvarer uden tilsætningsstoffer, men med masser af passion og historie Smagfulde varianter brygget på moderne indsigt og stolte landbrugstraditioner, der på Krenkerup Gods går helt tilbage til 1367. Bygmalten er så vidt muligt fra egne marker, mens inspirationen er fra hele verden. Krenkerup øl er brygget som en hyldest til hyggen, bordet, glæden, årstidernes skiften og den gode smag.

 

KRENKERUP UR-PILSNER

5,1 % - 50 cl flaske og 20 l. fustager

Sammen med forfatterne bag pilsnerbogen ‘Den nøgne øl’ har Krenkerup Bryggeri genskabt verdens første pilsner som i 1842 blev brygget i Plzen i Tjekkiet.

Krenkerup Ur-Pilsner er en klassisk pilsner brygget med råvarer af høj kvalitet. Den autentiske, rene og rige smag stammer fra byg der er gulvmaltet efter traditionelle forskrifter. Humlen i øllen er den klassiske Saaz humle der bidrager med en vedholdende behagelig bitterhed, og da friskhed og bitterhed ofte kommer hånd i hånd, vil Krenkerup Ur-Pilsner være den perfekte tørstslukker henover sommeren. Krenkerup Ur-Pilsner er balanceret og forfriskende – og smager af én til!

 

 

KRENKERUP BROWN ALE 

5,3 % - 25 & 50 cl flaske og 20 l. fustager

Brown Ale er en lækker overgæret øltype der med sin karakteriske maltaroma forkæler med noter af ristet brød, chokolade og karamel. Vores brygmester har kreeret en særdeles velafbalanceret øl skabt på gode rene råvarer. Den er brygget med pilsnermalt fra deres egen marker og lækker karamelmalt der giver en behagelig sødme og en smuk kastanjebrun farve. Den farve gør - sammen med et tæt cremet skum - Krenkerup Brown Ale til en fryd for både øjne og smagsløg.

 

KRENKERUP HELLES

4,5 % - 50 cl flaske og 20 l. fustager

Den lyse undergærede øl er med sin strågyldne farve, sin brede maltkrop og et svagt strejf af humle en rigtig sommerøl. De har kombineret den velsmagende byg fra Krenkerups egne marker med en skøn Hallertau humle, som til perfektion afrunder den sødlige maltsmag. Nok kommer inspirationen fra en Bayersk Helles, men Krenkerup Helles ér en lollandsk kvalitetsøl! Den er høstet, brygget og tappet i smukke omgivelser på Lolland som en hyldest til bryggeriets 10 år.

Læs mere om Krenkerup's 10 års Jubilæum her

 

KRENKERUP 1367 PREMIUM

4,7 % - 25 & 50 cl flaske og 20 l. fustager

1367 Premium er brygget til ære for vores historie og oprindelse – det er smag med stolthed. Smagen har en behagelig sødme fra malten og en forfriskende, nænsom bitterhed fra humlen. Denne filtrerede pilsnertyper er brygget på lokale råvarer, der giver en ren, gylden pilsner med brillant fremtoning og groft, fast skum.

 KRENKERUP CLASSIC

4,8 % -  25 & 50 cl flaske 20 l. fustager

Classic er vores mest populære øl. Det er ingen tilfældighed, for vi har brygget med omhu og gode råvarer. Den er baseret på traditionel undergæret lagerøl, og har en fyldig smag med en perfekt balance og karameltoner fra den ristede, mørke aromamalt. Pilsnermalten er fra egne marker, og vi har brugt vores fineste humle.


KRENKERUP DOPPEL BOCK

8,3 % - 25 & 50 cl flaske 20 l. fustage

Bockøl blev først drukket af tyske munke, men man behøver nu ikke gå i kloster for at nyde en Krenkerup Doppel Bock, der tidligere er kåret som Europas bedste i kategorien. Det er en kraftig øl. Smagen er harmonisk med fyldige, silkebløde toner af karamel. De godt 11 ugers lagringstid giver fin balance mellem maltsødme og bitterhed.

 

KRENKERUP STOUT

5,3 % - 25 & 50 cl flaske 20 l. fustager

Stout er den perfekte deleøl, hyggeøllen til både hende og ham. Smagen af de rene råvarer som kaffe og lakrids samt lækker karamelsødme tiltaler begge køn. Vores Stout er blød og fyldig og imponerer med et fint mørkt skum. Den imødekommende smag og udseendet gør den perfekt til middagsbordet – også i flere retter.

 

KRENKERUP RAUCH BIER - UDGÅET

5,2 % - 25 & 50 cl flaske 20 l. fustage

Krenkerup Rauch Bier er kåret til Europas bedste røgøl og fik sølv ved Nordic Beer Challenge 2016. Smagen er tilegnet moderne smagsløg med en let sødme af karamel og en behagelig baggrundstone af røget malt. Farven er flot og ravrød. Malten er tørret over åben ild og tilfører en mild karakter. Og så dufter øllen af god røget slagterspegepølse.

 

LOLLAND OG FALSTER GULD

5,7 % - 25 & 50 cl flaske 20 l. fustage

Lolland Falster Guld er ikke kun forbeholdt de gyldne øjeblikke på sydhavsøerne, men er lige til at sætte på bordet i hele landet. Guldet er filtreret, skummet er moderat, styrken er voksen, og smagen er karakterfast og frisk som egnens folk og landskab med afstemt balance mellem maltsødme og let bitterhed fra humlen.



KRENKERUP WEISSBIER

5,1 % - 25 & 50 cl flaske 20 l. fustage

Weissbier er ufiltreret. Derfor får du flere smags- og duftindtryk, især hvis du triller flasken, inden du skænker de strågyldne dråber. Smagen er frisk og frugtig. Brygget på 50 % egen malt og tysk passion med cremet fylde og bananduft. Weissbier er overgæret på traditionel vis, så den får et let bundfald og et flot, hvidt skum.

 

KRENKERUP JULEØL

6,3 % - 25 & 50 cl flasker 20 l. fustage

Juleøl er en karamelfarvet, let, men smagfuld øl, der er perfekt til at forkæle ganen i den søde juletid. Smagen er inspireret af belgisk ale, og smagsløgene får en stemningsfuld, blid gaveregn af lakrids, stjerneanis, nelliker og kanel. Her har vi undtagelsesvis brugt flere krydderier end de forskellige malte, men det er jo kun jul en gang om året.

 

KRENKERUP ÅRGANGS JULEØL

5 % - 50 cl flaske 20 l. fustage

I 2017 indeholder Krenkerups årgangsjuleøl ikke mindre end fem forskellige malttyper og 100 % Spalt Spalter humle. Resultatet er en fin afbalanceret juleøl med masser af maltsmag, god sødme og en lækker frisk humlearoma. Juleøllen 2017 er brygget efter reinheitsgebot og ikke tilsat krydderier.

 

KRENKERUP INDIA PALE ALE

6,3 % - 25 & 50 cl flaske 20 l. fustage

Vores India Pale Ale er let og brygget på Pilsner, Munich, Rauch og Cara Amber malt. Smagen er en ren blomsterbombe. Først får du karamelmaltens sødme – og SÅ kommer den bløde, liflige bitterhed fra cascadehumlen! Eftersmagen har også en grapeagtig aroma, duft af friske, knuste druer, lidt mandarin og grapefrugt.



KRENKERUP Kaffe Stout  Limited Edition

6,3 % - 50 cl flaske og 20 l. fustage

‘Krenkerup Kaffe Stout’ forener det bedste fra øllets og kaffens verden. Den bløde og behagelige øl er skabt med Arabica Bourbon luksuskaffe fra Tanzania og brygget med omhu og rene råvarer. Resultatet er en voluminøs Kaffe Stout, der imponerer med en smuk mørk farve, en fyldig kaffearoma og et fast brunt skum. Den intense kaffeduft kombineret med en velafbalanceret og fyldig stout, gør denne øl til en ægte nydeøl.